Oplæg til arbejdsgruppen

Fremtidens landskaber på Nordmors

Steen Folmer Jensen

Grundidéen på vores sidste mange fællesmøder i storgruppen har været at etablere en Geo- & Fossilpark Mors i det helt enestående landskab, som findes på Nordmors. At skabe en samlet plan for hele Nordmors, der måske kan spille op til Naturpark Thy, og fremstå som en slags medspiller, eller en slags pendant og derved blive en udvidelse af oplevelserne fra vestehavskystens barske natur, til en fjordoplevelse med udgangspunkt i de stejle klinter, der udgør det geologisk verdenskendte fossilområde, som er stærk kandidat til at blive en del af Unesco Verdensarv.  

Området omfatter molerbakkerne og kystlandskaberne, der strækker sig gennem de syv sogne fra: Jørsby og Ejerslev i øst, over Sejerslev, Sdr. Dråby, Flade, Bjergby til Sundby i vest. Det udgør en helt fantastisk kyststrækning fra Skarum Å i Dråby Vig via Jørsby, rundt om spidsen af Buksør Odde, nordover langs Livø Bredning til Ejerslev Havn og videre rundt over Feggerøn, og ind gennem Feggesund og ned i Thisted Bredning langs skrænterne og rundt Sundby Enge og under Vildsundbroen til Sundby Havn og ned gennem Vildsund. En helt enestående tur i kajak eller til fods gennem mange forskellige landskabstyper.

Her kan man opleve et sammenhængende varierende landskab, med en kyststrækning, hvor stejle moler- og morænelerskrænter afløses af engdrag, som flere steder munder ud i flere kilometer lange halvøer. Baglandet er smukt kuperet og stærkt varieret agerland, modelleret af istidsrandens voldsomme bevægelser gennem hundrede af årtusinder. Stærkt præget af menneskers virke fra de tidligste jægersamfund og stenalderfolkets bosætninger og gravhøje, bronzealder, jernalder og vikingetidens høje og kultsteder, middelalderlige voldanlæg og bondesamfundenes hegn, marker og bebyggelser, til nutidens mere maskinelle udtryk.

Vi arbejder med at lave en plan der er fremadrettet og som kan tilgodese beboernes interesser og være med til at give lokalbefolkningen rigere muligheder for at opleve det landskab og den natur der omgiver dem i dagligdagen.

Men det kræver tilgængelighed og en velvilje at åbne landskabet op med nye stisystemer, der forbinder attraktionerne, således at man på en ny måde kan sammenkoble seværdighederne, og bevæge sig til fods eller endda måske cykle ad nye stier på tværs af de kendte ruter. Det hele bør under behørig hensyntagen til de berørte planlægges og udarbejdes i hvert  enkelt sogn, af beboerne der har kendskab til hinanden og kendskab til sognets forskellige lokaliteter. Så alle former for anlæg udføres i samarbejde med de lokale lodsejere og vedligeholdes af fællesskabet, ud fra princippet: En sti skal have lov til at gro til hvis der ikke er behov for den.

I fald der er behov for etablering af nye parkeringsmuligheder, skal det udføres i begrænset omfang og uden at skade naturen og helhedsoplevelsen.

Vi føler at det er vigtigt at lave en helhedsplan for det beskrevne område, som rækker ind i fremtiden og sikre et gennemgående stisystem, til glæde for områdernes beboere. Der er i dag enkelte områder, hvor ejerne viser uvilje mod passage langs kimingen af klinterne, og denne uvilje må der naturligvis tages behørigt hensyn til. Men det bør komme under overvejelse, at lægge en form for klausul på fremtidig stiføring, således fællesskabet ved eventuelt senere ejerskifte kan fuldende stisystemet efter planen.
M
Det er ikke masseturisme vi tilstræber.
MDet er vigtigt at slå fast med det samme, at der ved alle møder er givet udtryk for, at det vi ønsker ikke er en ”tivolisering” af området. Men derimod er ideen med projektet at vi planlægger en fremtid for nærområderne med henblik på at fremme trivslen i by og landområderne, således det bliver mere attraktivt at leve og bo på det nordlige Mors. Her tænkes ikke mindst på at projektet kan være med til at gøre husene mere salgbare, således de der længe har følt sig stavnsbundne, får forbedret deres muligheder for at komme videre i denne verden.
M
Jeg er af den overbevisning, at bliver disse vores tanker og tiltag realiseret, vil Nordmors tiltrække mennesker, der kan se fordelene ved at bosætte sig i et naturskønt område, der fremstår som en sammenhængende helhed,. Mennesker der vil bidrage til og værne om og  styrke  det righoldige spektrum af oplevelser af både geologisk, historisk, biologisk og  ikke mindst af visuel art, som Nordmors i dag er så rig på.
M
Jeg er heller ikke i tvivl om at planen vil tiltrække en del turister, der gerne vil opleve alle disse herligheder. Men igen er det vigtigt at påpege, at det må foregå på vores betingelser.
M
Den øgede aktivitet vil skabe nye behov, som iværksættere og innovative mennesker vil prøve at tilgodese og det er mit håb og min tro at landsbysamfundene vil tage godt imod de talrige udfordringer som fremtiden kan og vil bringe.

På sigt vil det måske være formålstjenligt at de nuværende dyrkede markarealer overgår til økologisk dyrkede græsningsarealer for får, heste og langhornskvæg, og at der etableres passager og låger ved stisystemerne.
M
Produkterne af denne avl vil kunne distribueres samlet under fælles kvalitetsprodukt der f.eks. kunne indgå under mærket ”Mors bedste”.

De syv sognes forskellighed rummer allerede mange kvaliteter, der kan udbygges og samarbejdes til en form for helhed og derved kan vi være med til at gøde jorden, for at iværksættere kan se nye udfoldelsesmuligheder.

Det kunne f.eks. være:

  • De mange seværdigheder i området, både historiske, så som Amlet på Feggeklit og Skt. Margrethes Kilde, helligkilden i Flade, bare for at nævne nogle enkelte udsigtspunkter, skal bør gøres tilgængelige og oplevelsesrige.
  • De museale steder, Skarregård og Fossil- & Molermuseet fungerer godt og er meget besøgte, men bør og bliver også fortløbende videreudviklet.
  • De to havne i Ejerslev og Sundby er godt på vej i deres udbygningsplaner. Men der er mellemstationer som kan udbygges. Her tænkes på nye anlægssteder ved det gl. færgeleje ved Feggesund og kroen.
  • Hvad med et anlægssted ved molen på molerværket i Skarrehage i tæt tilknytning til Fossil- & Molermuseet? Der kunne også etableres et anlægssted ved Gullerup Kro til gavn for  kroen og i gangafstand til Hanklit, der forhåbentligt bliver optaget på Unescos Verdensarvsliste.
  • De tre friskoler, Sundby Friskole, Bjergby Friskole og Naturfriskolen Nordmors, bør inddrages kreativt i projektet og dets viderebearbejdning. Det er deres fremtid vi her drøfter og planlægger.
  • De fire spisesteder, Cafe Ejerslev Havn, Feggesund Kro, Gullerup Kro og  Vildsund Kro er en god grundstamme, som kunne have gavn af en fælles planlægning og organisering. Men der vil ganske givet også opstå små cafeer rundt om på landet eller i landsbyerne
  • Overnatningssteder er der foruden de mange kroer og shelters også Kursuscentret Duegården og flere B & B vil med tiden dukke op. (Air B and B?)
    På vej ud til Ejerslev Havn findes en bygning der evt. kunne anvendes som hostel og evt. brug for skoletjenesten o.l.
    Der er en campingplads i Sejerslev, men der har også været planer om andre.
  • I øvrigt er der mange bygninger, der kunne anvendes til kursusejendomme, både i Bjergby, ved Hanklit og i Svaleklit.
  • Der er også de to feriekolonier, Bjørneborg og Salgerhøj, der med tiden kan rumme nye muligheder
  • Af butikker findes der købmænd i Sundby og Sejerslev, men det er ikke umuligt at der kan opstå nye. Der er en del gallerier og kunsthåndværkere, og der er mange håndværksvirksomheder i området, der ville kunne deltage i udbygningen af de faciliteter der kunne komme på tale.

Det er ikke utænkeligt at landsbyerne langsomt vil ændre karakter og efter behov udvikler sig, måske lidt i retning af hvad man møder i landsbyerne på andre øer så som Samsø og Bornholm, hvor der er opstået små cafeer, udstillinger, butikker og salg af hjemmegjorte produkter, fødevarer og kunsthåndværk.

Forslag til arbejdsgruppens kommende opgave
Samarbejdspartnere i både planlægning og etablering
Kan flygtninge indgå som en ressource
Budget? Er der behov for at søge økonomiske midler?
Muligheder for at søge Fondsmidler
Arbejdsopgaver – beboerforeningernes rolle – hvem skal aktiveres?
Hvordan skal processen tilrettelægges praktisk?
Problemer? Og hvordan de kan løses

Det er med denne plan for fremtidens landskaber på Nordmors vores håb at disse tanker om en helhedsplan for molerbakkernes fremtid, vil støtte og styrke ansøgningen om at Hanklit kan få en  fremtid som en del af Unesco Verdensarv.

Sdr. Dråby, Januar 2016
Steen Folmer Jensen