Referat

Referat og noter fra mødet den 19. november 2015 i Kultur- og aktivitetshuset i Sejerslev

Oplæg om vision for fremtidens landskaber på Nordmors

Formål
Opfølgning på arbejdsgruppernes udvikling af strategi og vision for Nordmors. Mini-workshop med Line Toft, landskabsarkitekt maa. og partner i Tegnestuen Labland.

Gruppe 1
Titel: Geopark Mors/Fossilpark Mors
Præsenteret af: Steen Folmer Jensen

“Nordmors er geologisk verdensberømt. Det faktum vil tiltrække flere folk med interesserede for at bosætte sig i området, hvilket samtidig vil minimere antallet af tomme huse.”
Geopark Mors skal ikke laves for turister, men det er klart, at der vil komme turister som følge heraf. Det er dog vigtigt at der ikke bliver nogen tivolisering af Nordmors.
Siden 1880 har landskabet ikke ændret sig, men overfladen har ændret sig meget. Det kuperede område er blevet til skov, Hundsø skiller to områder og brugen af landskabet har ændret sig. I dag er der 500 gange så mange svin. Dræninger så vådområder ikke er synlige i dag. Landskabet ændrer sig hele tiden.
Nu arbejder vi med fremtidens Mors. Vigtigt at lave en plan over, hvad der er muligt på lang sigt. Ikke her og nu. Altså en målsætning for fremtiden.
Kan hænge sammen med Nationalpark Thy, så turister kan besøge hele området. Så der er mulighed for en ”rundtur” gennem Nationalpark Thy og Fossilpark Mors. Man kunne også forstille sig en turbåd med mulighed for at lægge til flere steder.
Selv om tilgængeligheden og forbindelserne egentlig er gode i dag kan de forbedres og fornyes. Forbinde Feggeklit, Ejerslev Havn, molermuseum og Skarregård med stier. Stierne skal have fokus på udkigspunkter, gravhøje, dødishuller, søer og vådområder. Hovedfokus på at få stier til at forbinde eksisterende værdier på Nordmors. Forbinde natur, landskab, kultur, historier og aktiviteter såsom fiskeri, cykling, badning, windsurfing men også spontane aktiviteter såsom modelflyvning fra Hulhøj. Stierne kan være slået med en græsplæneklipper. Enten bliver de brugt og slidt, ellers bliver de ikke og bliver til skov. Nogle kan man cykle på, andre ikke.
Også Buksør Odde er et fint sted. Det gl. vandskel ved Sdr. Dråby. Derudover er der mange fine gårde.
Fokus på historier og legender fra Nordmors, fx historien om Amlet fra Feggeklit. Det kan kombineres med skulpturer om historien og landskabet – dette giver nye øjne på Nordmors. Feggeklit ligger som en perle, der ikke er blevet udnyttet. Fix punkt for indsejling til Nordmors og kan opdage fjorden med nye øjne.

Strategiske projekter til Geopark/Fossilpark Mors:
– Feggeklit: fantastisk geologi, Unesco verdensarv
– Udbygning af molermuseum

Gruppe 2
Titel: Fremtidens landskaber ved Flade
Præsenteret af: Dorete og Jens

Først snakkede vi os ind på visionerne, så var vi konkrete og satte nogle streger med fokusområde omkring Flade. Fokuspunktet er, at Nordmors er et godt sted at bo, Vi bor her for at være tæt på naturen og fordi vi gerne vil færdes i den.

Der allerede seværdigheder på Nordmors, som skal fremhæves.
– Hanklit
– Salgjerhøj
– Gravhøje – lidt hengemte og utilgængelige. Fine udkigspunkter, hvor alle skal have lov at gå op
– Sct. Margretes kilde (hellig kilde) – ingen adgang i dag. Kunne fungere som en pilgrimstur.
– Skibsted strand og fiskehuse – Ingen fiskere længere, udgangspunkt for badning og sommeraftener. Har det dobbelt med det. På den ene side vil vi ikke have folk rendende, men vi under dem også at opleve området

Stisystem til adgang til naturoplevelser – trave, cykel og ridning. Hvor der er fokus på udsigter, kulturhistorie (fx gravhøje og mindesten). Tegnede mulige og ”umulige” stier ind i landskabet. Uden at vide om ejerne ville være med til at anlægge stier.
Parkeringspladser gode udgangspunkter for traveture i landskabet
Nogle gange lejrskoler – det har aldrig generet.
Vi vil have nogle stier. Beskedne ydmyge stier – hvor vi kan færdes stille og roligt. Stierne i Flade skal forbindes med stier længere oppe på Nordmors.
Et ord på naturoplevelse: magisk udsigt. Kulturlandskab der virkelig fortæller historie. Uberørt – far med lempe, det er det der er magisk. Må ikke blive til et parklandskab. Fantastisk kulturlandskab.

Gruppe 3A
Titel: Molerbakkerne – Det fortællende landskab. Molerbakkerne Nordmors
Præsenteret af: Inger Saaby

Vision og strategi med fokus på den vestlige den af Nordmors.
Overskrift som giver et os fælles Nordmors. Molerbakkerne binder landskabet sammen og giver Nordmors et fælles præg.
Det specielle på Nordmors er vidstraktheden, det æstetiske, dynamikken. Molerklinterne langs kysterne, hvor havet holder molerprofilerne åbne og danner fantastiske billeder ud mod vandet. Det er skulpturer og kunstværker, der fortæller historien. Alletiders lærested for geologi interesserede.
Til visionen og strategien er der hentet inspiration fra Landskabsanalysen for Viborg Amt (1974).

I starten var gruppen ikke helt klar over, hvad der forstås ved Nordmors. Ud fra landskabsanalysen er definitionen: Kystzonen mod nord og omkring Dråby vig samt bakkedragene fra Sundby til Flade, omkring Sejerslev og Ejerslev og Feggeklit.
Værdierne på Nordmors hører under det man kalder fredningsinteresser, fordi det er universelt og ikke forandrer sig over tid i modsætning til mange andre interesser. Her er hele Nordmors én stor fredningsinteresse med særligt fokus på kysterne. Fredningsinteresserne har både fokus på geologi og arkæologi, kulturhistorie og rekreation.

Tre ting bliver især fremhævet:
– Molerbakkerne. Parallelt stillede bakker der ender ud mod vandet i de karakteristiske moler klinter, ved at pleje landskabet med landbrug uden træet bevarer man det oprindelige landskab. Landskabsformerne fremhæves bedst uden bevoksning (ingen skov).
– Skønhedsværdi. Kunstnere flytter til sådan et område her. Og kunstnere kan gøre dette område mere tilgængeligt for andre. Herlighedsværdier som man ikke kan sætte pris på.
– Bakkedale og høje – Mosebjerg, Engbjerg og Stærhøj. Bakkelandskaber som man kan blive væk i.
– Geologisk interesse! Kerneområde for geologi. Stor geologisk og naturgeografisk interesse.

Trusler mod geologisk særpræg omfatter byggeri ved kysten, tekniske anlæg (fx veje) og råstofudnyttelse.
Det fortællende landskab handler om, hvordan landskabet er dannet. Primært geologiske fortællinger.

Vision: Molerbakkerne Nordmors (i prioriteret rækkefølge):
1. Fredningsinteresser
2. Stedbundne potentialer
3. Bosætning

Grundlaget for hele landskabet er de fredningsmæssige interesser og derudfra er der nogle potentialer der skal arbejdes med – det skal være godt at bo her og det er fint med turister (dog ikke i tusindvis). Vigtigt at det skal være bæredygtigt og passe til dette sted.

Gruppe 3B
Titel: Molerbakkerne – Det fortællende landskab
Præsenteret af: Trine Høeg
Videreudvikling af præsentation 3A.
Naturpark Nordmors – fortællende landskaber som et brand.
Oplevelser kontra opdagelser

– Gider vi oplevelser længere eller vil vi hellere aktivt opdage?
– Opdage Mors på fx følgende punkter
Fællesskab
Ro
Frihed
Fortiden
Landskab
Fortællinger om fortidens klima, nutidens landskaber og fremtidens fællesskaber

Inspireret af naturarvs tanke – Unesco verdensarv: Hanklit
Grundsøjlerne i strategien

1. Geologien
Fossilfund
Hanklit, Feggeklit
Sammenhæng og strategiske projekter:
– Hanklit, Unesco verdensarv
– Ejerslev Havn
– Fossilmuseum
– Guidede ture

2. Naturen
Stejle skranter og bløde bakker
Unik komposition af elementer
Strategiske projekter:
– Højderygsti
– Mosebjerg, Stærehøj, Salgjerhøj
– Kajaksejlads langs kysten
– Sundby Nørrekær

3. Kulturarven
Fortællinger om ånd, frihed og fællesskab
Binder hele Nordmors sammen og arven kan bruges af de fremtidige generationer
Fællesskaber (som også skal tiltrække nye beboere), friskoler, højskoler, lejrskoler mv.
Sammenhæng og strategiske projekter:
– Formidling af den åndelige kulturarv og landbokulturen på Mors
– Friskolernes historie
Fokuspunkter inden for hver af de tre grundsøljer
– Turisme
– Bosætning
– Erhverv
– Friluftsliv

Mulige overskrifter til fokuspunkter
– Indre og ydre landskaber
– Udsigt og indsigt (måske til festival eller naturuge)
– Molerlandskaber – aftryk, indtryk og udtryk

Gruppe 3C
Titel: Molerbakkerne – Det fortællende landskab
Præsenteret af: Jørgen Saaby

Lukning af Nykøbing Mors sygehus – som et lærestykke
Sundby Nørrekær er et eksempel på et fortællende landskab

– Visioner om tilgængelighed og naturgenopretning
– Lokale råvarer
– Naturpleje og afgræsning
Kløversti projektet (sammen med Friluftsrådet). Projektet startede i Havneforeningen og har medført et genoptaget samarbejde på tværs af Vildsund. Vilsund skiller mere end det samler – men med kløverstien er det blevet samlet. Her har de gode erfaringer med, hvad der kan ske hvis man arbejder sammen.
– Stien er allerede etableret
– Natur kombineret med kultur
– Nyt havnehus

Vision: ”Nordmors – en naturlig enhed. Ét stort sammenhængende landskab”. Geologien, landskab og landskabsdannelse, naturen. Moleret – Unesco verdensarv – geopark Nordmors, store sammenhænge.
Vi har allerede det hele i forhold til rummelighed og infrastruktur, havne, spisesteder og overnatning men det kan bare kun komme til sin fulde ret, hvis vi samarbejder om det: samhørighed, fælles identitet og samme målsætning.
Identitet har bl.a. noget at gøre med navngivning: ”Molerbakkerne – det fortællende landskab Nordmors”.
Lav en hjemmeside: fx www.molerbakkerne.dk til gavn for lokalbefolkningen. Et aktiv for bosætningen og turismen. Vigtigt at huske på, at det skal have gavn for dem som allerede er her, udover turisme mv.
Vi skulle gerne have et nyt molermuseum. Et geologisk formidlingscenter. Naturgenopretningscenter. Et fællesskab vil kunne fremskaffe pengene.
Vi må ikke gøre som de gjorde ved Sygehuset, hvor alle ragede til sig. I stedet skal vi samarbejde og have et fælles mål. Ellers smuldrer det hele mellem fingrene på os.

Kommentarer til oplæggene fra Line Toft og Jørgen Primdahl
At skabe fælle interesse og samarbejde er helt afgørende. Samarbejdet er enormt vigtigt for en strategi for Nordmors – skabe en fælles interesse.
Kommet meget længere end det vi har hørt tidligere.
Via samarbejde kan strategien løftes op til et niveau, hvor den kan gøre en forskel og være tiltrækningskraft. Samarbejde kan løfte tiltrækningskraften over alle de andre områder I er oppe imod. Men der savnes fortsat en samlet vision – hvor peger det hen, hvad vil i arbejde imod. En samlet identitet og målsætning. Hvor vil i hen med projekterne, hvad er målet med dem og hvad skal de skabe?
”Fra landskabet til fællesskabet” – gammeldags betydning: et sted/området, som man er fælles om, som har de samme regler. Når man arbejder sammen om landskabet styrker man fællesskabet. Hvad er fremtidens fællesskaber? Definer hvad der menes med fællesskaber. Husk at visionen skal være noget som peger fremad.
Kom mere ind på hvad de fortællende landskaber skal fortælle om, hvad handler de om. Bliv konkret. ”Det fortællende landskab” som overskrift passer alle steder, den er for generel – ”Molerbakkerne” er mere interessant og en meget bedre titel. Landskabsarbejdet i Viborg Amt fra 1974 er fint at tage fat i, husk dog, at noget bliver lavet anderledes i dag.
På Nordmors er det særlige moleret og det er vigtigt at holde fast i dette. Selvfølgelig skal de andre punkter ikke glemmes men det er vigtigt at turde fremhæve et enkelt punkt. Underprojekterne er også vigtige, og skal ikke glemmes. Men vi skal turde skille os ud, turde vælge ud.
Fredningen af Hanklit kan være et potentiale. Sjovt at gentænke Hanklit fredningen, er der behov for modernisering af den? Steen Folmer Jensen (gruppe 1) snakkede om trekant fra Feggeklit til Ejerslev havn til moler museet, hvilket kunne være stærkt i en strategi.
Hold fast i de gode historier og legender, det kan være med til at løfte området og give ekstra dimensioner. Fx Hamlet fra Feggeklit og Saxo. Historierne må gerne komme helt frem da vi bliver draget af gode historier.

Hvad er den samlede identitet? I kredser alle omkring det men det bliver ikke konkret. Tror det er vigtigt for at kunne komme samlet videre.
Både rumlighed og dybe historier. Hvor er landbruget i disse fortællinger, vi har slet ikke hørt om landbruget i dag. Hvor er det i visionen og identiteten? Brug det offensivt. Det holder landskabet åbent. Jorderne er gode. Landbruget er også den dybe historie.
I har et fantastisk område med et stort potentiale. Det er lige med at komme ud over kanten. Specificer, hvor det er i gerne vil hen.
Unescos verdensarv og geopark er en god overligger at have. Her er vigtige valg i hvad man vil gå efter. Verdensarv er højere klasse end geopark. Geopark giver læring.

Fælles debat efter Line Tofts oplæg
Nordmors har allerede alle faciliteterne, vi er måske bare ikke så gode til at fortælle om dem.
Tror ikke på småskala projekter (fx trampestier). Det skal gøres ordentligt og lidt større: anlagte stier, hvor man heller ikke behøver gå tværs over privat ejendom.
Moler kan godt gøres attraktivt ved hjælp af den rette fortælling.
Hvordan bevarer Nordmors sin identitet?

Hvilke projekter kan styrke bosætning, erhverv og turisme?
Husk at hvis der ikke havde været en molerindustri, have der ikke været et museum. Modkommentar: Moleret er stadigvæk/ville alligevel have været synligt ved kysterne.

Politikerne skal med
Udvikler vi for turismens skyld?
Noget der ville rykke – vandretur på 4 dage heroppe med primitiv overnatning (Jørgen) – Det findes siger borgerne
Identitet
Både moler grav og molerlandskaber, molerbakker

Workshop – Line Toft
Der er nogle projekter som er bærende og nogle projekter som er gode at have. De strategiske projekter er dem som opfylder visionen og det er disse som skal findes og satses på.
Opgave: sæt ét ord på, hvad den sammenhængende rumlighed er på Nordmors. Størstedelen har skrevet moler. Så hvis man kun skal sige det med ét ord er det ’moler’. Men under moler gemmer der sig også rigtig mange andre aspekter, fx industri, turisme mv.
Opgave: formuler en vision
Når så mange svarer ’moler’ til spørgsmålet omkring den sammenhængende rumlighed bør visionen også indeholde moler. Visionen skal tage udgangspunkt i den sammenhængende rumlighed.

Svar på opgaven:
Nationalpark

Verdens arv
Ordentlige stier
Ro
Tilgængelighed til landskabet skal øges
Udvikling på landskabets præmisser
Vise frem/bevare
Moler
Bakker
Fossiler
Industri
Oprydning langs stranden
Et sted for krop og sjæl
Molærmuseum
Oplevelses center
Bevarelse af molerlandskabet
Bevar Luffe på Mors – på Moler Museet
Bevarelse af bakkerne
Formidling af moler
Landbrug
Molermuseum

Men er ovenstående en vision? Nej.
Mange af dem er projekter. Visionen er det, som vi skal stræbe efter. Visionen er stadigvæk upræcis på trods af at rumligheden er meget entydig (moler) – knyt det præcise ord til den upræcise vision. Husk at det kan gøre ondt at skære fra men det er vigtigt for at skabe en klar vision, hvor kun hovedpunkterne skal med. At arbejde sammen skal kobles med den store sammenhæng. Så når vi langt. Det er vigtigt for ejerskabsfølelsen etc.

Første omrids af en strategi

Vision
Under gruppepræsentationerne kom der flere gode bud på en sammenhængende vision for Nordmors – alt sammen centreret om molerbakkerne og kystlandskabet.

Arbejdstitel: Molerbakkerne – fortid, nutid og fremtid i et unikt landskab.
En samlet vision kunne være at bringe Nordmors på kortet over værdifulde landskaber i Nordeuropa. Konkret kunne der sættes et mål om at få Nordmors godkendt som UNESCO World Heritage – alternativt som UNESCO Global Geopark, Naturpark under Friluftsrådet og UNESCO Biosphere Reserve (se bilag 1). Forskellige udpegninger udelukker i øvrigt ikke hinanden.

Således at Nordmors får et (inter)nationalt kvalitetsstempel og bliver medtaget på internationale kort over besøgssteder. En sideordnet vision kunne være at udvikle landskabet på Nordmors som et attraktivt og velfungerende bo- og besøgssted og som et område, hvor landbrugsproduktion, turisme, natur og landskabsbeskyttelse udvikler sig i et dynamisk samarbejde mellem borgere, ejere, virksomheder, interesseorganisationer samt kommunen og staten. Som en del af dette kunne det være et konkret mål at arbejde for, at Nordmors bliver kendt som et område, der er let tilgængeligt for et aktivt friluftsliv og hvor man inde for relativt korte afstande kan opleve mange forskellige landskabsoplevelser.

En overodnet landskabsplan for landskabet på Nordmors kunne bestå i en identifikation af de overordnede sammenhænge og værdier, større samlede indsatsområder i forhold den rekreative infrastruktur og naturforvaltning.

Sammenhænge
Kyststrækning fra Sundby, Feggeklit og Ejerslev
Nordmors_01

Strækning fra Ejerslev Lyng, Sejerslev og Skarregård Plantage
Nordmors_02

Strækning fra Ejerslev Havn, Hulhøj og Molermuseet
Nordmors_03

Mulige strategiske projekter
– Geopark Nordmors eller lignende udpegning
– Plan for trekantsbåndet mellem museerne, Ejerslev Havn og Feggeklit
– Grønt netværk for Nordmors (skov, skovbælter, levende hegn, halvkulturarealer (fx enge, strandenge, overdrev), stier mv.) – evt. med henblik på en vildforvaltning.
– Bosætningsplan – nye boliger mellem museerne og Ejerslev Havn

BILAG 1
4 forskellige typer parker

UNESCO World Heritage
UNESCO’s verdensarvsområder er bestemte steder som både kan omfatte naturområder og kulturskabte værdier, fx bygninger, monumenter, bjergkæder, koralrev eller gletsjere. Verdensarvsområderne er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvsprogram administreret af UNESCO. Programmets mål er at udpege og beskytte steder, som har enestående betydning ikke kun for befolkningen i det pågældende land men for hele menneskeheden. Optagelse på Verdensarvslisten er betinget af beskyttelse, vedligeholdelse og evt. restaurering af de pågældende steder.
Verdensarvslisten omfatter 1031 steder fordelt over hele verden. Danmark har otte områder optaget på Verdensarvslisten: Jelling Monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Ilulissat Isfjord, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld samt Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.
Læs mere: http://whc.unesco.org/

Eksempel på et verdensarvsområde: Stevns Klint (udpeget 2014)
Læs mere: https://www.kalklandet.dk/om-os/vores-museumsarbejde/stevns-klint-som-verdensarv

UNESCO Global Geoparks
UNESCO Global Geoparks er samlede geografiske områder hvor steder og landskaber af international geologisk værdi bliver forvaltet omkring en kombination af beskyttelse, uddannelse, bæredygtig udvikling og inddragelse af lokalsamfundet.  Selv om en vigtig del af en Geopark er de geologiske værdier, så er målet med Geoparken også at udforske og udvikle sammenhængen mellem den geologiske arv og alle andre aspekter af områdets naturlige og kulturelle værdier samt at skabe opmærksomhed omkring geologiens betydning for områdets historie og samfundet i dag.

Der er 120 UNESCO Global Geoparks fordelt på 33 lande. Danmark har én geopark, Geopark Odsherred.
Læs mere: http://www.unesco.org/new/en/natural-sciences/environment/earth-sciences/global-geoparks/

Eksempel på en geopark: Geopark Odsherred (udpeget 2014)
Læs mere: http://www.geoparkodsherred.dk/odsherred/velkommen-til-geopark-odsherred

Danske naturparker
Danske naturparker er en mærkningsordning udviklet af Friluftsrådet, der sætter fokus på at benytte og beskytte naturen i Danmark. Grundlaget for danske naturparker er større sammenhængende naturområder med en enestående natur, men også kulturmiljø, kulturhistorisk værdier, rekreative muligheder, formidling og erhverv er vigtige elementer i en naturpark. De repræsenterer karakteristiske landskaber fra landets forskellige egne og naturparkerne skal sætte fokus på kommunernes naturområder samt bidrage til en koordineret planlægning og udvikling, der tager hensyn til at forbedre naturkvaliteten og de rekreative muligheder. Frivillighed er et nøgleord i naturparkarbejdet.
Der er i dag syv danske naturparker: Åmosen, Vesterhavet, Maribosøerne, Amager, Randers Fjord, Lillebælt og Christiansø. Hertil er der flere på vej, blandt andet Viborg Naturpark.

Læs mere: http://www.friluftsraadet.dk/indhold/en-rig-natur/naturparker/om-danske-naturparker.aspx

Eksempel på en naturpark: Maribo søerne (udpeget 2014).
Læs mere: http://www.naturparkmaribo.dk/

UNESCO Biosphere Reserve
Et biosfærereservat er et område, hvor målet er at opnå en bæredygtig balance mellem naturbeskyttelse, biologisk diversitet, kulturelle værdier og social og økonomisk udvikling. Biosfærereservater er en del af UNESCO’s program ’Man and the Biosphere’ og adskiller sig fra traditionelle beskyttelsesområder ved at kombinere områder underlagt beskyttelse med områder hvor der foregår bæredygtigt erhverv. Dertil er et vigtigt aspekt at støtte forskning, overvågning og uddannelse. Udformningen af biosfærereservatet er fleksibel og kan implementeres på forskellig vis således, at det bliver tilpasset lokale behov og betingelser, hvilket også betyder at beskyttede områder integreres i det omkringliggende landskab.

World Network of Biosphere Reserves omfatter 651 biosfærereservater i 120 lande over hele verden. Danmark har ét biosfærereservat, Nordøstgrønland, som blev udpeget i 1977.

Læs mere: http://www.unesco.org/new/en/natural-sciences/environment/ecological-sciences/man-and-biosphere-programme/

Eksempel på et biosfærereservat: Kristianstad Vattenrike, Sverige (udpeget 2005)
Læs mere: http://www.vattenriket.kristianstad.se/