På Nordmors har vi en helt enestående natur med alt fra lave strandenge til molerskrænter, agerland og skov. Vi har fjorden på tre sider.
Dråby Vig
På østsiden af Nordmors findes Dråby Vig. Vigen afgrænses af den godt 2 km lange Buksør Odde, der mod øst vender ud mod Livø Bredning, og mod vest og nordvest ligger vigen med landsbyen Sønder Dråby i bunden. Syd for Sønder Dråby har Skarum Å sit udløb. Dråby Vig er omgivet af strandenge, der er dannet på hævet havbund. 863 ha af området blev i 1998 udlagt til vildtreservat, hvoraf de 70 ha. er landarealer. Dråby Vig er et internationalt naturbeskyttelsesområde (nummer 29) under Natura 2000 projektet, og 1.678 ha er fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde. Strandengene udgør vigtige yngle- og rasteområder for en række vade- og andefugle, ligesom de lavvandede områder i vigen er en vigtig rasteplads for ænder og gæs på træk.
Buksør Odde
– en godt to kilometer lang odde, hvor Naturstyrelsen ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede området i 1988 med det formål at sikre naturkvaliteterne. Odden udgør den østlige afgrænsning af den lavvandede Dråby Vig, som er udlagt som vildtreservat. Mod vest finder man Livø Bredning med udsigt til Livø. Buksør Odde udgør et meget markant landskabselement. Terrænet er lavtliggende og består af strandenge, der er dannet som følge af landhævningen efter stenalderen. Ved spidsen af Buksør Odde findes et kystparti med stenet bund, som er en del af et krumoddesystem. Kystzonen består af sandet bund med en jævn overgang til strandengens sump- og græsvegetation. Der findes også en spændende sø på ca. en ha.
Hundsø – et vådområde på Nordmors. Området består primært af den gamle søbund og er på små 90 ha. Der er genskabt ca. 52 ha sø. Ydermere er der skabt ca. 37 ha sump samt våde og tørre enge/overdrev. Det overordnede mål ved genetableringen af Hundsø har været fjernelse af kvælstof, fosfortilbageholdelse samt et øget naturindhold i området. Læs mere om projektforløbet på limfjordsraadet.dk
I efteråret 2023 indviedes det nye fugletårn ved Hundsø. Ornitolog og naturfotograf Jens Kristian Kjærgaard fortalte om det rige fugleliv på Nordmors og om, hvordan vi passer på det. Parkering ved Ejerslevvej 29A.
Hanklit, Skarrehage og Feggeklit
Nordmors med Hanklit, Skarrehage og Feggeklit er en del af Limfjordens molerlandskab.
Den mest kendte molerformation er Hanklit. I den 61 m høje Hanklit tegnes øens 55 mio. år gamle, dramatiske, geologiske historie med mørke bånd af vulkansk aske. Hanklit er optaget på UNESCOs tentativliste og dermed i gang med ansøgningsprocessen til at blive anerkendt som Verdensarv.
Skarrehage er et 238 ha stort reservat neden for randmorænebakkerne. Området byder på en mangfoldig natur; omfatter både søer, strandeng, skov og landbrugsjord. Det flade område neden for den stejle kystskrænt er gammel havbund. Områdets mange forskellige naturtyper giver grundlag for et rigt og varieret plante- og fugleliv. Især i træktiden, forår og efterår, gæstes vildtreservatet af et stort antal vadefugle og ænder. Men også rovfugle og standvildt trives i området. Mellem Skarregård og Fossil- og Molermuseet findes en fin natursti med fantastiske udsigtsmuligheder over reservatet. Flere steder langs stierne og på Skarregård er der historier om de stenalderjægere og bønder, som har præget landskabet ved Skarrehage.
Ifølge sagnet blev Feggeklit skabt, da troldkvinden fra Dybhav skulle besøge familie i Thy. Hun fyldte forklædet med jord, som hun ville smide i vandet for at komme tørskoet over. Forklædet brast, og nu hæver klinten sig brat over Limfjorden. Sagn siger også, at Kong Fegge senere havde sin kongsgård på klinten. Fegge slog sin bror Horvendel ihjel for at gifte sig med hans kone. Dermed blev Fegge stedfar til sønnen Hamlet. Som hævn dræbte Hamlet sin fars morder, der blev begravet på klinten. (fra Kulturarv.dk)
Flade Klit, Flade Bakker og Salgjerhøj
De op til 88 m høje bakker ved nordkysten af Mors strækker sig fra Langsbjerg Høj i øst til Hanklit i vest; højeste punkt er Salgjerhøj. Bakkerne, med bl.a. lag af moler, er skubbet op af is fra nord i istiden og danner et randmoræneparti, der i geologien ofte kaldes Salgjerhøjbuen. En ca. 500 meter bred zone langs kysten blev fredet i 1966, Hanklit dog allerede i 1934. Fredningen omfatter i alt 171 ha. Salgjerhøj er et af Danmarks smukkeste og mest imponerende bakkedrag med et 360 graders kig ud over hele øen og Limfjorden omkring den. Fra toppen af Salgjerhøj ses nogle af morsingboernes egne yndlingspletter, som maleren Finn Have har foreviget i bogen ”Mors – et særligt sted”.
Udsigten fra Salgjerhøj er ikke alene betagende, den er også interessant. Fra toppen kan tælles op til 40 gravhøje, som med deres markante fremtræden i landskabet vidner om, at området har været beboet af mennesker langt tilbage i historien. I klart vejr ses 22 af de i alt 34 kirker, der ligger på øen.
Mod øst over Limfjorden ses øerne Fur og Livø og mod vest det smukke Thy. Mod syd folder det frodige Mors sig ud som en vifte af landskaber vekslende mellem stejle fossile klinter langs kysterne, lave strandenge og bølgende kornmarker. Fra morsmobil.dk og denstoredanske.dk
Biskæret – vådområde
Det bakkede landskab på Nordmors med dets lavninger og fjordarme blev dannet i slutningen af den sidste istid, hvor isen dækkede hele det nuværende Mors. Biskæret ligger i en af disse lavninger og har tidligere ligget som havbugt, der efterfølgende blev afsnøret fra fjorden, efter isen trak sig tilbage.
Området er karakteristiks med det forholdsvis stejlende terræn, som omgiver Biskæret og som har bevirket, at det lavtliggende Biskæret er et naturligt mose- og engområde, hvor grundvandsstanden står forholdsvis højt under terrænet. Gennem tiden er området blevet drænet og brugt som græsnings- og landbrugsarealer til omdrift.
I dag er området genoprettet som vådområde ved at genskabe de naturlige hydrologiske forhold. Dette er opnået ved at fjerne dræn og afvandingsgrøfter, der siden 1842 har afvandet området og forvandlet mosen til græsarealer. Genetableringen af Biskæret er sket i samarbejde med Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne. “Europa investerer i landdistrikterne” og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vådområdet skal fremadrettet omsætte det overskydende kvælstof fra de tilløbende landbrugsarealers dræn- og overfladevand ved overrisling samt ved omsætning i søen. Gennemførelsen af projektet forventes at kunne bidrage til at forøge naturindhold for området med særligt fortrin for fuglelivet og den truede paddeart strandtudsen, som findes i området.
Ejerslev Røn
Sandø beliggende ca. 2,3 km nordøst for Ejerslev havn. Øen består af en central del med landvegetation og et ca. 250 meter langt smalt rev mod syd. Vigtig yngle- og rasteplads for spættet sæl. Rønnen og det omgivende søterritorium er udlagt til sælreservat, hvor der er forbud mod landgang og sejlads i perioden 1. april til 31. august (fra byplanlab.dk)
Blinderøn
Ca. 600 meter langt sandrev beliggende ca. 5,8 km ØSØ for Ejerslev Havn. Vigtig yngle- og rasteplads for spættet sæl. Rævet og det omgivende søterritorium i en afstand på 50 meter er udlagt til sælreservat, hvor der er forbud mod landgang hele året og forbud mod sejlads i perioden 1. marts til 30. september (fra byplanlab.dk).
Dybhav
Sporet ved Dybhav ligger lige uden for Sejerslev, ca. 15 km nord for Nykøbing Mors og ca. 8 km syd for Feggesund. Den afmærkede rute er ca. 1,5 km lang. Turen starter ved P-pladsen ved sportspladsen i Sejerslev.