Amled og Feggeklit– sagnet, der har tilknytning til det nordlige Mors
Af Steen Folmer
Der knytter sig et sagn til Feggeklit, som er verdenskendt, dog ikke med tilknytning til Feggeklit, men til Kronborg. Sagnet fortæller, at der på Feggeklit i det 5. århundrede lå en kongsgård beboet af Kong Fegge. Kong Fegge regerede over området, men ikke alene. Magten delte han med sin bror, Horvendil. Broderen Horvendil var gift med en smuk kvinde ved navn Geruth. De havde sammen en søn, Amlet. Der skete så det, at mens Horvendil var på et treårigt togt, forelskede Kong Fegge sig i sin brors kone. Da Horvendil vendte hjem efter tre år til søs, slog Fegge ham ihjel og overbeviste Geruth om, at de skulle gifte sig. Amlet blev nu bange for sit eget liv, da hans onkel slog faderen ihjel. Han simulerede derfor at være blevet sindssyg, men Fegge gennemskuede ham. Amlet blev dog ikke dræbt, men Fegge sendte Amlet til England og prøvede at sætte en fælde op for ham for at få ham dræbt der. Det skete gennem den tids breve, en runestav, som Amlet medbragte til den engelske konge, men undervejs ændrede Amlet ordlyden i brevet og endte i stedet med at gifte sig med den engelske konges datter. Et år efter at have forladt Mors vendte Amlet så hjem. Hjemkomsten skete præcis på den dag, hvor man på Feggeklit markerede Amlets formodede død med et stort gilde. Amlet og hans følge slog de fordrukne mænd ihjel, og Amlet kløvede selv Kong Fegge med sit sværd. Herefter returnerede Hamlet kort til England, men vendte hjem igen som konge af Jylland – og med en kone mere, en skotsk dronning.
Dette sagn, som her er formuleret i kort form, blev nedskrevet af Saxo Grammaticus i det 12. århundrede. Saxo var historiker og nedskrev sagn og legender i 16 håndskrevne bind, Gesta Danorum – Danernes bedrifter. Den historiske sandhedsværdi af Saxos værker kan betvivles, men de vidner om samfundsforhold i den tidlige middelalder og rummer litterære elementer af nærmest urhistorisk art. Sagnet om Kong Fegge og Amlet er således en grundfortælling om magt, død, familie og kærlighed. Og det er netop i det sidste, at værdien af sagnet skal findes. Og naturligvis i, at sagnet er stedbundet til en helt særlig lokalitet på spidsen af Nordmors.
Hele Saxos krønike blev trykt i Paris i 1514 og derved mangfoldiggjort. I England var der senere i samme århundrede en siden verdenskendt dramatiker, som opsamlede sagnet om Amlet. William Shakespeares ”Hamlet, Prince of Denmark” havde første gang premiere i 1601 og blev udgivet i 1603. Herfra spredte stykket sig med hast i hele det teaterglade Europa. Shakespeare anvendte Saxos sagn om Amlet uden at ændre i grundfortællingen. Men en enkelt væsentlig detalje blev ændret. I stedet for at placere Hamlets oprindelsessted til Mors, blev historien ændret til at udspille sig på Kronborg i Helsingør, for var der noget i Danmark englænderne på den tid kendte til, så var det Øresundstolden og Kronborg.
Jeg er mere og mere kommet til den overbevisning, at det må være på Feggeklit at sagnet har sin rod. Som de folkelige fortællinger også har fastholdt, og Saxo klart henlagde til Jylland.
Limfjorden har gennem tiderne været et vigtigt handelsområde og et trafikalt knudepunkt for al sejlads til de Britiske Øer, hvor Amlet jo var to gange, og så naturligvis til resten af Europa.
Ved at bygge en borg på Feggeklit har man en fantastisk visuel kontakt til alle indsejlinger og på den måde haft godt styr på fjordens skibstrafik. Både venner såvel som fjender.
Men Feggeklit har i de 1.500 år der er gået ændret sig betydeligt. Dengang var det en ø i en stor fjord, der på den tid havde mange flere indsejlinger fra havet. Landet har siden hævet sig halvanden meter, strømændringer og kraftige storme med højvande har, ligesom vi oplever det i dag, slidt kraftigt på de stejle skrænter mod øst. Jeg har set et satellitfoto som bekræfter de tanker jeg har gjort mig om, at klinten i sin tid var spids mod øst. Altså er mere end et par hundrede meter blevet opslugt af fjordens krappe bølger, der kan have ændret øens facon og fortids kraftige isskruninger kunne have fjernet alle spor af en bebyggelse fra dengang.
Saxo kalder kongen på Feggeklit for Fenge og det har altid været mystisk for mig, indtil jeg i en af de mange disputaser om Amlet bliver gjort opmærksom på et andet samtidigt historieskrift, Rydårbogen som i dag opbevares i et bibliotek i Hamburg, hvor kong Fæggi er nævnt som den 25. i dens kongerække og på latin skrevet som Fegge. Amlet er den 26. konge.
Den første skriftlige omtale af klitten er i 1546, og har da været krongods indtil 1661, hvor den blandt andre ejendomme af Frederik III blev skødet, for at udligne en gæld som pant til to købmænd fra Hamburg. Marken, der ligger ovenpå klitten, hedder i øvrigt Thorsmark.
I 1811 udgav Provst Schade ”En beskrivelse over Øen Mors”, hvori han beretter meget om legenden, og bl.a. om ”en over den øvrige Jordflade ophøjet firkantet jævn Plads, 12 Alen lang og 8 Alen bred, og begrænset af Kampestene”. Det er der dog ingen spor af i dag, ej heller det jernsværd, han var blevet fortalt om var blevet fundet lige i nærheden.
Denne gode historie bør vi drage mere nytte af fremover, til gavn for færgedriften, Fegge Kro og Nordmors som helhed. Derfor er vi nogle stykker som har stukket hovederne sammen og arbejdet med en plan som skal forny og udbedre det eksisterende anlæg, således at oplevelsen bliver mere optimal. I samarbejde med Erik Heide vil vi skabe en helhed, der består af en vandskulptur ved kilden der rinder ved foden og en ny trappe som fører helt op til Thorsmarken.
Mellem 10 og 15 meter inde placeres der efter verdenshjørnerne en stram kvadratisk skulptur, som vi kalder ”Vindens Hus”, idet vinden fra alle verdenshjørner kan fare frit gennem. Den tænkes udført i rustet stål 3 meter høj og knap 3 meter bred hævet op i niveau med diget, hvor trappen ender og med en sti derud. Der etableres et trådhegn med podatråd, for at tilgodese ejerens ønsker om at hindre de besøgende i at bevæge sig derfra ud på marken og ud langs skrænterne.
Vindens Hus indeholder de vigtigste informationer om Amlets liv og levned. I legenden får Amlet inden sin anden rejse til England udfærdiget et mageløst skjold, som på smukkeste vis viser alle hans bedrifter og gerninger. Det er vores håb at kunne udføre lignende billeder, som dog nok vanskeligt kan leve op til sit forbillede, men de kan illustrere dens tids udtryksform og billedverden.
Der skal være plads til f.eks. QR koder, som på forskellige sprog fortæller legenden og giver oplysninger om Feggeklits geologiske, geografiske og historiske forvandling op til i dag.
Alt dette er vi sammen med ejeren, kommunen og museet godt i gang med at realisere. Vi er nu nået så langt, at Fredningsstyrelsen har sagt god for planerne. Tilbage mangler vi så en tilladelse fra Kystinspektoratet. Tjæreborgfonden er medvirkende i projektet og afventer budget og tilladelserne på plads.
Steen Folmer Jensen, Nordmors